Dagens erkendelser

Jeg er hos min søster på Lolland. Har haft noget tid for mig selv her til eftermiddag…. og som regel kaster det et par erkendelser af sig, når jeg fortrækker til roligere omgivelser. Og ro er der masser af her. Og naturlig skønhed. Jeg tegner et mentalbillede – rødt stråtækt hus, lysegrøn kornmark til den ene side, hyggelig fåreflok på eng foran skovbryn til den anden side, og molevitten adskilt af en skønhedsdronning af en allé.. med et spektakulært gods længere nede ad vejen, og udsigt til den bastante og ejendommelige kirke i modsatte ende… Kønt, roligt og balsam for en tornado, med åndedrætsbesvær og travlhedsyge.

Jeg skal ingenting. Og “ingenting” skal faktisk have fed streg under. jeg skal INGENTING … ????? Men det kan man så ikke på WordPress! .. Hva fanden… Nå. Pointen skinner vel igennem… haha hvor spøjst! Hvad skal man bruge dén knap til? “nej ikke nogen understregningsknapsfunktionsmulighed på wordpress, indsæt istedet en OVERstregningsknap” sagde den ene web-udvikler til den anden….

Well, pointen. Har altid en pointe, og har jeg den ikke, finder jeg en. Jeg er en tænker! Så det batter og viner i bardunerne, og bla derfor giver det mening for MIG at vække liv i en blog.. Mere om det på et andet tidspunkt. Jeg skal INGENTING før semester i New York til August. Jeg har dumpet mit studie i den skraldespand det hører til i, opsagt min praktikplads og nedlagt min deltagelse i de fleste projekter jeg havde hvirvlet migselv ind i.. Kort sagt, jeg har lukket ned for størstedelen af mine aktiviteter. Lever af SU og indtægterne fra min tegnevirksomhed. Jeg er på lolland, langt væk fra alt, jeg kunne blive væk resten af ugen, hvis det passede mig, og Alligevel har jeg knugen i maven og følelsen af……… Bekymring, er ikke rette ord…. nervøsitet, men er ikke et nervøst gespenst…. Tynget, er bedste ord  lige nu.

Det knuger i min mave og blokere mit åndedræt, og er ret så ubehageligt. Så det skal undersøges. Hvorfor har jeg det sådan? hvad kommer det af? Hvad skal der til for at ændre det, så jeg kan have det bedre? Essensen af min største hobby og udfordring – jeg vil have det så godt som muligt. Jeg vil være lykkelig, for enhver pris og hvadend der skal til, er jeg villig til at gøre netop dét. Ofte tænker jeg mig halvt fordærvet, men gør det, for jeg vil være glad sgu. På en måde jager jeg lykken, kan man sige. Jage indebærer bare at nedskyde og dræbe, og det er ikke dét jeg gør. Foretrækker ordet optimere fremfor jage. Oplevelsen af mange ting kommer altsammen an på de ord man vælger at bruge, har jeg lært… Så jeg forsøger at vælge mine ord med omhu.

Jeg er igang med at lære mig selv at kende, og opdager igen og igen, at ALT er en balance. Den gylden balance, som Buddhaen opdagede tilbage i hans dage. …Jeg er i mærke-efter perioden, og ivrigt og intenst gør jeg mit ypperste for at finde præcis hvad der er mig, og det absolut  modsatte. Idag fandt jeg bla ud af, at jeg – modsat hvad jeg egentlig troede – vældig godt kan lide at være udendørs. Og at jeg ikke kan lide mørke huse med små vinduer. Det er det eneste onde ord jeg kan sætte på min søsters nye hus. .. Her er meget hyggeligt, bortset fra at her er lidt mørkt og stråtaget holder på kulden

Havde trukket en stol udenfor og sat mig for at nyde fuglefløjt og sy lidt ødelagtmedbragt  tøj. Jeg er alt for tornadoagtig derhjemme til at få det gjort, så jeg prøver at tage det med rundt.. Fik lige nøjagtig puttet 2 snore i en lårkort buksedragt og syet 1 ende af snoren, svarende til 10 minutters samlet sytid, før det blæste op og blev for koldt. Blev rigtig ærgelig, for nu havde jeg lige anrettet med the og fleece.. Tænkte at det kunne være toppen, hvis jeg havde nået alt jeg gerne ville, til når søster kom hjem. En typisk mig kind-of tankegang, hvor jeg giver migselv den stupide ide, at nå for meget på kort tid, og tro jeg endda vil have tid tilovers til afslapning og hygge. Det sker stort aldrig at jeg når at slappe af og hygge, når jeg i den grad bebyrder migselv den måde.

Som kontrahandling finder mit hoved på overspringshandlinger, og jeg ender med ikke at nå noget som helst, fordi jeg ikke kan overskue at tage stilling til hvad at tage først. Og det mest fjollede er…. alt det jeg synes jeg skal nå, er frivilligt. Jeg SKAL ikke sy det tøj, eller læse den bog ved først kommende lejlighed eller, eller , eller….. det må være noget med frygt for ikke at få tingene ordnet, hvis ikke jeg ordner det NU. Frygt for at tingene aldrig sker… Jeg må kigge det lidt dybere i øjnene den næste tid. Skal ændres. Well, sad dér med sytøjet udenfor. Faktisk ved vejen, for der var pænest og jeg blæste på om bønderne gloede på hende den mærkelige, der sad på en stol i indkørslen og syede tøj. De må gerne glo, mit velbefindende kommer før folks mening. Vinden gjorde det umuligt at sy, så lagde tøjet i skødet og nød det sidste af dagens sol, vind og vejr… Smeagal-stemmen i mit hoved fandt på den optimistiske idé at forsøge at ordne 3 nederdele, en cardigang, sløjferne på buksedragten, læse 1 kapitel af en bog, gennemlæse 5 sider sikkert uvedkommende fonde og så se fjernsyn og vente på min søster når jeg var færdig. Altsammen på 3 timer. Idiot. Den lige vej til forhast og uhygge

Med vinden i håret, sytøjet i skødet og udsigt over marken, overtog min fornuft og jeg kom frem til, at jeg da ikke ville komme min knugende trykkende følelse i maven til livs ved at haste to-do alle mine selvpåduttede opgaver på een gang. Umuligt være rart undervejs, og det skal sgu da være fedt. hvis jeg skal sidde der og sy. Skal sateme være brandhyggeligt HVis jeg skal læse noget, skal jeg da fordybe mig! Og ned dumpede sætningen “jeg når hvad jeg når, når jeg når det”.. Som min gamle højskoleforstander sagde – jeg går når jeg går, står når jeg står og sidder når jeg sidder. Og titlen på endnu en spirituel bog jeg gerne vil læse – hvorend du går og står, er du dér… 

Idag har jeg også opdaget, at jeg trives med flere ting igang samtidig. Jeg er fx lige nu mere rolig med fjernsynet tændt, selvom mit intellekt fortalte mig, det ville stresse. Hvadend der skal til for at jeg har det godt. Tænk hvor snedigt og både enkelt og kompliceret et system krop og sind er. Hovedet siger én ting, mens kroppen lydløst skriger noget andet. De efterlader det begge op til “mig” at finde det gyldne kompromis. Heldigvis at mit hoved er så venligt, det arbejder i høj grad MED mig og sjældent imod, sålænge jeg forklar tingene grundigt. Og det er alle disse forklaringer til mit eget hoved, der kræver tænkearbejdet på højtryk. Hvis jeg var en computer, ville jeg være igang med at formattere harddisken og geninstallere. Hvis jeg var et barn ville jeg være ved at opdrage det. Mit hoved er en computer og min krop er et voksen barn.. geninstallationsopdragelse. Nu ordkvæulerer jeg

Og nu jeg er ved det, skriver jo som en hel besat, kan jeg ligeså godt sige det nu. – Denne blog er min skrivetearpi. Ikke at forveksle med dagbog. Jeg er ligeglad om den bliver læst, det er det at få afløb for alle de tankerne, dokumenteret erkendelserne og følelsen af, at have.. sagt det højt på en måde, der gør noget godt for mig. Er for utålmodig til at skrive dagbog, skriver drenget og som regel for stort til at det kan svare sig.. Det her er sjovere. Jeg kan springe i teksten, rykke det hele op og ned, dvæle ved formuleringerne, skrive lidt mails hvis jeg går død, skrive stikord til senere og slette alle de gange jeg gentager mig selv. det var ALDRIG gået med oldschool papir og blyant, det kan alle forstå……. Såfremt nogen finder mit dilemmaprægede tornado-liv med kurs mod lykken interessant, vil det bare være en glæde de læser med. Min største drøm er at kunne give nogen noget. Helst inspiration til at sætte kurs mod liv og glade dage også. Verden er bedre når folk er glade. Glæden kommer indefra og vejen derind er bevidsthedstræning, er jeg overbevist om. Spørgsmålet er om folk vil derind? Eller om det bare er mig!?..    

Der foregår meget inde i mig hele tiden. Konstant. Mit mål er ikke at Kontrollere det, eller styre det. Men at holde det. Ligesom man holder hus, holder have, husdyr, høns og hvis jeg tænkte mig yderligere om, kunne jeg sikkert finde mere med “h”. Jeg vil gerne mestre at “holde” alle elementerne i liv – holde krop, holde sind, holde venskaber/relationer, holde økonomi, holde styr på det hele på en fornuftig måde.. På et tidspunkt kulminerer det hele forhåbentlig i at “holde” børn, og i så fald har jeg intentionen om, at fostre de sundeste gladeste mennesker, som har lidt mere med hjemmefra end jeg selv fik, så de ikke skal ud og opfinde det hele selv. Verden kommer ingen vegne, hvis generationerne skal blive ved og ved med at opfinde de samme ting. Jeg er jo kvinde som gerne vil redde verden, ligesom de fleste andre.

En spændende men krævende udfordring, og sålænge jeg har en knugende anspændthed i min mave og en trykken på åndedrættet, er jeg ikke der jeg vil være endnu. Jeg vil være ubundet og fri til at leve i overenstemmelse med mine inderste ønsker. Og jeg ønsker at arbejde med noget jeg kan lide, som giver mening for mig og andre. Frihed, sjov og mening er lykken. Skal sgu give mening, ellers kan man ligeså godt lægge sig ned og dø. Meningen med livet er at finde ud af, hvad man oprigtigt vil have, og være et godt menneske…. Husker engang jeg ikke syntes at finde meningen med livet. Kom frem til jeg faktisk ligeså godt kunne sætte mig over i hjørnet og dø… Jeg var ung, så det ville tage noget tid, og lavede derfor den deal med migselv, at mens jeg “venter” på at dø, kan jeg ligeså godt have det skideskægt. Har jeg ikke det, må jeg finde ud af hvad der skal til… Dog går det ikke altid lige godt, men jeg gør i det mindste mit bedste.  Oppe i mit hoved giver det rigtig god mening, at finde det der skal til, for at jeg har det dejligt det 90% tiden. Har en tyrkertro på det er muligt. Glæde er en menneskelig tilstand, som MÅ være mulig at holde i mere end split sekunder. Hvis det kræver lidt ekstra arbejde af mig, lægger jeg det gerne fremfor at rende rundt og spilde liv på middelmådig mellemtilfredshed. Mit ultimative motto og svar til de fleste tåbelige jantelovsbegrænsninger – “hvorfor ikke?”           

Iøvrigt.. På fredag kommer der Pretty Woman, siger fjernsynet. Lige været reklame for filmen, der burde med i international kulturkanon.. Must-see film. Vivian er en vaskeægte 20%er. Jeg minder meget om hende.. Og det er ikke så lidt at sige om sig selv, særligt på dansk. Jeg mindes den gyldne kommentar fra en af mine gamle sanglærere “du er en sjov kombination af storhedsvanvid og usikkerhed!” en sætning jeg har funderet meget over siden. Man skal afprøve alting ved sin egen personlige højesteret. Særligt det de andre siger, det kunne jo være, det var rigtigt. Og hvis dét passer, at jeg er den besynderlige kombination, vil jeg gerne være i ét med det.

For at mane lidt til besindighed, i fald en evt læser er faldet på halen over sammenligningen af migselv med Pretty Woman, har det altså ikke med udseendet at gøre. Det er personligheden. Måden hun siger ting, og de ting hun siger. Ej at forglemme de befrinede handlinger. Pretty Woman er kendt for scenen hvor “Vivian” i morgenkåben springer ind og hopper i sengen, efter hun har lavet dealen med Richard. Og scenen hvor hun synger Prince i badekaret og leger med skummet.. Vidunderlig FILM, men karakterene findes i virkeligheden. Verden rummer alle karakterer, karakterer på film er trods alt udviklet af mennesker i den virkelige verden udfra inspiration i den virkelige verden.

Men i den virkelige verden – HVEM hopper i sengen efter manden er gået? Hvem synger PRINCE i badekarret (uden det er for at efterligne Julia Roberts), og HVEM leger med skummet i badekarret for sig selv og foran kæresten? Ikke mange men hvorfor ikke???

Min søster er kommet hjem og faldet i søvn på rekordtid. Møvede sig ned i 2-personers sofaen ved siden af mig efterfulgt af mis, som har fået plads under computeren……… ja, han ville vel flytte sig, hvis det var et problem. Katte er så selvstændige, modsat de fleste mennesker kun sjældent befængt med pleaser-sygen. For at runde denne smøre af…… mit åndedræt har det bedre. Jeg fik ikke lavet det jeg egentlig syntes jeg skulle – syet yndlingsblusen i ærmet, læst de 3 legatsider og/eller første uge af “find din passion på 4 uger”. Til gengæld fik jeg blogget, skrevet mails, sms’et med kæreste og set samtlige programmer på TV2 her til aften. Og ikke mindst hygget mig hos min søster, som iøvrigt er DEN der skærer ansigter i spejlet, vinker spontant til folk, siger uventede ting til fremmede og får de fleste til at grine. PRINCE ved jeg ikke om hun ville høre på walkman i et hotelbadekar, men synge med og lege med skummet ville hun uden tvivl. Og så har hun jordens skøreste kat, der nu finder hvile under min gyngende albue…

Jeg vil også finde hvile for idag… Og håbe på, at jeg en af de kommende dage må finde hvile, med at nå det jeg når og ikke det dobbelte. Målet er IKKE at være fladmast og gå direkte fra 27. overspringshandling ind i seng og dejse omkuld, uden at have lavet det jeg ville, som by the way havde taget den kvarte tid. Hvad mon der er så farligt……………?  Måske frygten for lykken, når det er lykkedes at færdiggøre alt over-hovedet-hængende..  eller lykkedes at have tillid til det hele kommer til at gå fint, selv hvis jeg først får syet yndlingsblusen om en uge. Men hvad hvis jeg ikke får det gjort, og ender med at bruge den anden cardigan i stedet, som jeg ikke føler mig nær så tilpas i? Og hvis så yndlingsblusen ender i den uoverkommelige sybunke, som i sin vælde og samlede hele hænger mig ekstremt over hovedet? Som jeg måske skal tvinge migselv til at smide ud?? ÅÅH ÅÅH hvad så??

-Derfor Blognavnet LivasDilemma. Tak Pelle.